Hundelorte - krigen optrappes

Jeg brugte det meste af søndag eftermiddag på vinteroprydning på fortovet langs vores hus. Det er surt, træls og kedeligt arbejde ikke mindst fordi vinterens ophobning af hundelorte i alle aldre dominerer opgaven. Lugning af ukrudt og fjernelse af mos på fliser kunne være en overkommelig og OK opgave hvis ikke det lige var for de forbandede hundelorte. 

Jeg fatter ikke at hundelufterne kan få sig til at lade hunden lægge en kæmpelort på nyligt rengjort fortov og så bare gå videre uden at tage lorten med sig. Jeg har oven i købet gennem lang tid sørget for at hente gratis hundeposer på biblioteket, og hængt dem op på plankeværket tæt på fortovet.

Nu bestiller vi store aluminiums-skilte i dyre domme og sætter op på stengærdet og supplerer med peber og eddike. Det er bare synd for hundene, for det er jo for pokker deres mennesker, der er noget galt med.

Det er bare så surt at blive mødt med en stor frisk hundelort,
når man lige har gjort fortovet rent

Der er nu sat et diskret skilt op og Willy har penslet med hjortetaksolie,
som lugter forfærdeligt, er ret dyrt og så holder det ikke ret længe

Skæve kvalitetsfilm på Netflix

Jeg tilmeldte mig Netflix for mere end en måned siden, og jeg har ikke fortrudt. Jeg vil fremhæve 2 film, som har været helt særlige oplevelser. Begge handler om tog-nørder og andre skæve eksistenser - den ene norsk og den anden amerikansk.

O'Horten er den norske film, som vi så i påsken hvor min søster var på besøg. Vi ledte efter en film, som vi alle (Mikkel, Maria, Rikke, Willy og jeg) ville kunne sige god for. Så den måtte ikke være for voldelig men gerne morsom og hyggelig og lidt "skæv". Vi ramte helt rigtigt med denne film.

I aften har Willy og jeg set en amerikansk perle med titel "Station Agent", som handler om en dværg ved navn Fin. Han arver en lille nedlagt togstation langt ude på landet i New Jersey. Stationen hedder Newfoundland. Da Fin flytter ind bliver han opsøgt og omsorgsfuldt modtaget af Joe og Olivia. De tre personers historie er en sødmefuld beretning om fordomme og venskab. 

Begge film kan jeg hermed anbefale på det varmeste også selv om du ikke nødvendigvis er togentusiast. Det er hyggelige lidt skæve og anderledes film om mennesker, der absolut ikke kunne finde på at stille op til x-factor.

DR 1 - programmet lørdag aften

Jeg undrer mig såre over hvorfor DR vælger at programsætte lørdag aften på 1'eren med hele 2 krimier efter Downton Abbey og først omkring midnat kommer en fantastisk god dansk film. 

Jeg har set "Frygtelig lykkelig" i biografen, da den kom og ville faktisk gerne gense den. Jeg kan bare ikke holde øjnene åbne til midnat.

Barnaby-serien er altså så dårligt at jeg ikke gider se den, og Lewis-serien, som afløser Morse, er genudsendelser.

Silver Linings Playbook

Det har været en eksemplarisk "ekstrafridag". Vi nåede en tur hos "Sengespecialisten" hvor vi købte nye senge og dyner (sådan nogle smarte temperaturregulerende moderne dundyner) - og her i eftermiddag har vi været i biffen og via vores medlemsskab af Biografklub Danmark set en amerikansk feel-good-film, som vi helt sikkert ellers ikke ville have set.

Filmen var sådan set en fin oplevelse, - meget amerikansk - og jeg kan sammenligne med "Pretty Woman", "4 bryllupper og en begravelse", "Notting Hill" - og hvis det skal være en dansk sammenligning, så kunne jeg sige "Italiensk for begyndere". 

Kort sagt en dejlig dramahistorie hvor de "får hinanden i enden" :-) - og tilmed er billederne skruet sådan sammen at teknikken understøtter hovedpersonens psykiske tilstand i starten, (urolige billeder og forvirrende close-ups) - og til sidst er der helt rolige billeder og amerikansk jul i farvandet. 

Så - nu er du advaret: Hvis du ikke kan klare sentimentale amerikanske julefilm, så tag en tissepause i den sidste fjerdedel af filmen, - men ellers vil jeg anbefale dig at synke ned i filmen og tage det hele som en god underholdende og uforpligtende oplevelse.

Familien Gås - en nomadefamilie?

Fik lige lokket Willy med på en cykeltur rundt om Bygholm sø. På hjemvejen mødte vi denne lille familie. Jeg ved ikke om det var en nomadefamilie, men der var i hvert fald mange børn. Willy mente at der var 9 - jeg tror kun at der var 7. Det er et lidt dårligt mobilbillede, og derfor svært at se.

Hmmm - forår - drivhus

Så kom der endelig gang i glæderne. Tomaterne, peberfrugterne og chiliplanterne er godt på vej. Jeg kunne heller ikke nære mig for at købe en fuchsia, nogle potter stolte kavalerer, en anderledes lavendel og en billig hortensia. De står i drivhuset indtil det bliver lidt varmere, men så skal de ud på terrassen. 

Der er sået tagetes, og de blå blomster som jeg ikke ved hvad hedder, og rød og grøn basilikum. Der er også sået squash, og snart er det lillebitte opgravede aspargesbed klar til lidt hvidløg, persille og selleri. Hmmm jeg elsker at få ting til at gro.

Ramsløg og Gerda

I dag søndag - havde jeg besluttet ud fra vejrudsigten at tage en tur til Egebjerg skov fordi jeg ved, at ramsløgene står i fuldt flor. Et velkomment bidrag til aftenens måltid, men mestendels en vældig sansemættet oplevelse for min gamle mor.

Jeg elsker duften af ramsløg. For 2 år siden havde jeg en vidunderlig tur med min mor, som dengang stadigvæk kunne gå rundt om søen med sin rollator. Den største og mest fyldestgørende fysiske og følelsesmæssige oplevelse var oplevelsen af ramsløgene og den aggressive svane i søen.

Første og eneste gang jeg fik hende med på en tur rundt
om søen i  Egebjerg. Foto Nina

Nu er hun så fysisk svag at hun kun kan sidde i en kørestol, og det mentale niveau er heller ikke på niveau med tilstanden for 2 år siden. Alligevel så tror jeg, at alle sanser er intakte, og derfor vil jeg gerne bidrage med en sansemættet og følelsesmæssig oplevelse for den gamle kone. Willy og jeg gik en tidlig morgentur og det blev til dejlige billeder og en posefuld ramsløg.

Dette billede gjorde indtryk på mig - ét af Willys rigtigt fine billeder. Foto Willy

Nina plukker ramsløg til det aktuelle aftensmåltid  -  men formålet er,
 at skaffe duftoplevelser til plejehjemsbesøget senere på dagen. Foto Willy

Dette billede fra denne morgens udflugt, gjorde indtryk på Gerda.
Et tæppe af anemoner, - foto /Nina :-)

Duftposen med ramsløg og krydderurter fra haven blev nøje gennemgået og derefter trillede jeg Gerda en tur i villakvarteret senere på eftermiddagen. Det var en fantastisk tur, og Gerda sagde sætninger som: "Jeg er så træt, men det er nok forårsluften, der trætter". For mig er det et skønt bidrag til konversation. Hun nød hver eneste meter vi tilbagelagde på turen gennem villahaverne, og hun kan huske alle navne på blomster og planter.

Det eneste nedslående ved turen var hjemkomsten, hvor jeg nok får sat mor Gerda i gang med at lytte til Lise Nørgards erindringer - (rigtig fin oplevelse) - men hvor én af de andre plejehjemsbeboere er så ked af det - BIRGIT - at hun går fortvivlet rundt og græder hele tiden. Jeg prøver efter bedste evne at hjælpe, - men ved godt inderst inde at jeg ikke kan gøre noget. Jeg placerer Birgit ved siden af min mor og håber at hun vil lytte med på den lydbog, jeg har sat i gang.

Det er trods alt SÅ meget bedre en at blive placeret foran et brølende intetsigende reklame-TV, som er den underholdning, der leveres på plejehjemmet. Personalet har ikke rigtig tid til at tage sig af det. Jeg er bare glad for at det ikke er MIN mor, der er så ked af det. 

Jeg HÅBER at mor Gerda klarer både råberne og tuderne på afdelingen, og at SOSU-assistenterne vil lytte til beboerne. Jeg ville også ønske at de tilbød min mor at lytte til lydbøger i stedet for bare at placere hende foran reklamefjernsynet.